– og kimen til Danmarks første frilandsmuseum.

De fleste kender Carl Jakobsen og dennes engagement i at bringe kultur til ’folket’, ikke mindst på grund af DR’s skildring af hans liv og virke i den episke serie ’Bryggeren’ fra 1996.

Men langt færre kender til en anden af 1800-tallets helt store visionærer – nemlig Bernhard Olsen. Det er denne fremgangsrige mand, og selvfølgelig også de assistenter han omgav sig med, vi bl.a. kan takke for, at vi i dag har et af Nordens største frilandsmuseer.

Frilandsmuseums-konceptet er i dag bredt anvendt i hele verden og er en arena hvor nye og kreative idéer inden for museumsformidling til stadighed afprøves, gamle idéer genopdages og nytænkes – og hvor det ellers klare skel mellem natur- og kulturvidenskab udviskes og derved giver rum til fagmæssige overlapninger.

Det som kan betegnes som Danmarks første frilandsmuseum var det såkaldte Bygningsmuseum i Kongens Have. Der var blot tale om to træ-bygninger – en loftstue og en lavstue med 2 sidehuse – placeret i et hjørne af Kongens Have.

Forud for denne første fysiske manifestation af et dansk frilandsmuseum lå dog talrige overvejelser og endnu ikke-realiserede tanker og idéer.

Manden bag projektet var den tidligere kostumier, tivoli-inspektør, illustrator og ivrige folklorist Bernhard Olsen.

Han blev kritiseret af samtiden for at være gået fra en forlystelsernes mand til en seriøs forsker og fortaler for bevarelsen af den folkelige kultur.

Det var derfor ikke uden forhindringer, at han gav sig i kast med at realisere sine storslåede planer om at bevare en før overset del af den danske kulturarv – nemlig særligt karakteristiske bygninger – i deres fysiske form og samlet på én lokalitet, hvor de til evig tid kunne skærmes mod det omgivende samfunds hastige destruktion af fortidsminder og udtjente bygningsværker.

Bernhard Olsen var ikke alene om sin mission – i hele Norden blev der arbejdet på at bevare gamle bygninger – det vel nok kendteste eksempel er Skansen i Sverige.

Skansen har med største sandsynlighed haft en fundamental rolle i forhold til Bernhard Olsens fysiske udformning af Bygningsmuseet i Kongens Have – men han har alligevel formået at udvikle sin helt egen formidlingsstrategi, som tager udgangspunkt i det levede liv – og som har til formål at inddrage publikum så meget som overhovedet muligt.

Denne tilgang var banebrydende i en tid hvor museer oftest indtog en belærende og oplysende strategi og hvor der var en klar barriere mellem publikum og de udstillede genstande.

Inspirationen til denne nye og publikums-inddragende tilgang havde sit udgangspunkt i det 19. århundredes store industrielle udstillinger.

På de store kunst- og industriudstillinger, blev foruden de deltagende nationers teknologiske nyskabelser, også udstillet særlige kulturelle særpræg.

Her blev som noget nyt ikke blot udstillet finkultur – men i højere grad folke- og bondekultur.

Der blev opstillet pavilloner der illustrerede byggeskik og man kunne komme helt tæt på de udstillede ting uden at føle sig overvåget af en museumsinspektørs årvågne øje.

Det var her, på de grandiose udstillinger, at Bernhard Olsen indså potentialet af et friere udstillingsrum. Han brød sig dog ikke om ’kopier’ og det opstillede og teatralske. Han ville derfor hellere opstille originale genstande og sætte dem, som de havde været placeret i det levede liv, mens de endnu var i brug.

Alle disse indtryk og overvejelse blev materialiserede i den såkaldte Amagerstue, som endnu i dag (2015) kan ses i Nationalmuseets afdeling “Danmarks Middelalder og Renæssance“. Oprindeligt blev denne opstilling præsenteret på den københavnske kunstindustrielle udstilling i 1879.

Man skulle have følelsen af at være rejst tilbage i tiden og at genstandenes ejermænd kunne dukke op hvornår det skulle være. Oplevelse og læring var to sider af samme sag. På dette område var Bernhard Olsen i sin samtid en forgangsmand.

I sidste ende udmøntede Bernhard Olsens planer sig i det frilandsmuseum, der i dag ligger i Lyngby ved Sorgenfri, og som bestemt er et besøg værd. Du kan læse mere om museet, som det ser ud i dag på Nationalmuseets hjemmeside.

I dag ser vi inddragende publikumsstrategier som essentielle i museumsformidlingen – men det har altså ikke altid været sådan – og som jeg ser det, har det især været Bernhard Olsens banebrydende arbejde med at opsætte et frilandsmuseum i Danmark, der har banet vejen for mere taktile og oplevelsesbetonede museumsopsætninger og projekter i den nye danske museologi.

 

Dette afsnit er baseret på mit speciale ’Bygningsmuseet i Kongens Have’ hvor emnet beskrives mere dybdegående. Specialet kan hentes gratis her.