Ole Worm (1588-1654) var en ivrig videnskabsmand, der i kraft af sin indsamling og typologisering af genstande spiller en stor rolle i den danske museumshistorie.

Hans udstillede samling, som benævnes Museum Wormianum, kan siges at være et af de tidligste eksempler på et museum i Danmark.

Ole Worms indsamlingsstrategi og genstandsforståelse afspejler et andet verdensbillede, end det vi møder på museerne i dag. Ved at have kendskab til Ole Worm og hans Museum Wormianum, fordres man til at reflektere over historiske, samfundsmæssige strømninger inden for museumsverdenen, og ikke mindst den verden vi befinder os i som mennesker.

– Videnskabsmanden Ole Worm, er derfor god at have i tankerne, næste gang du skal ind og se en museumsudstilling!

 

 

Ole Worm startede sin samling som en primært lægevidenskabelig samling, ud fra en forståelse om, at der i naturen fandtes materialer, der kunne fordrive sygdomme. Denne indsamlingsstrategi faldt i tråd med hans samtids fremherskende antagelse om, at naturen var guddommelig og skabende. – Der var en udbredt dialektisk opfattelse af naturen i forhold til sygdom og helbredelse – når naturen kunne skabe sygdom, så kunne den også skabe en ’modgift’ tænkte man.

Ole Worm var polyhistor og erhvervede sig en del professorater ved Københavns Universitet – bl.a.
filosofi og fysik – men hans mål var at blive professor i medicin, og det blev han i 1624.

Worms samling blev brugt i såvel undervisningen som til Worms egen forskning – og som et
pragtstykke, der kunne forevises andre lærde i både ind- og udland. De internationale forbindelser
havde Worm bl.a. erhvervet sig på sine dannelsesrejser til udlandet, og han havde her hentet inspiration til sit museum fra allerede eksisterende samlinger.

Det medikament-orienterede genstandssyn er dog kun en del af billedet. Worm interesserede sig i
almindelighed for det, som bl.a. den danske museolog Camilla Mordhorst benævner naturens leg. En idé om, at naturen er skabende, og at den kan fremkomme med kunst på lige fod med mennesket. Eller snarere; at der ingen skillelinje er, mellem kunst og natur. Derfor var hans primære interessesfære granskning og indsamling af genstande, der var mærkelige og atypiske, kuriositeter, som Camilla Mordhorst benævner dem.
Det drejede sig primært om genstande, som i grunden var svære at bestemme og indpasse i de overordnede kategorier og som kunne betragtes som et bevis på naturens uhæmmede skaberlyst og leg.

Worm indrettede alle de indsamlede objekter i et museum, som derved blev det første systematisk indrettede museum i dansk regi. Selv kuriositeterne indgik i systemet, i deres helt egen kategori – en kategori til alt det som ikke kunne indpasses i nogen af de andre klart definerede kategorier.

Den systematiske indretning og samleiver vidner om, at Ole Worm søgte at skabe et helhedssyn og en dokumentation af en verdensorden, hvor alt var gennemsyret af sammenhænge.

Systematikken på Worms museum var først og fremmest bestemt af genstandens materiale; eksempelvis metaller, mineraler og diverse organiske materialer.

Som nævnt var Worm især interesseret i undtagelserne – rariteterne og kuriositeterne, der var undtagelsen fra regelen så at sige. Nogle af disse var eksempelvis forsteninger. Worms museum indeholdt mange genstande af denne slags, blandt andet et ‘forstenet’ menneskefoster (i dag ville vi dog ikke antage denne genstand for at være en forstening, da der var tale om et kalcificeret foster – et foster som kroppen havde indkapslet i et kalklag).

Fascinationen af, hvordan naturen tilsyneladende var i stand til at forstene hvad som helst, var noget der påtog sig stor opmærksomhed i Worms samling, især fordi der her var tale om en hybrid mellem noget biologisk og noget mineralsk!

 

 

 

Kuriositeterne var i museet, hvis man antager at illustrationen(se billede) af museet afspejler de virkelige realiteter, placeret på hylder, der var i øjenhøjde med publikum. Derfor må man antage at det var netop disse genstande, der fordrede den største opmærksomhed.

Museumsgenstandene, eller rariteterne som museologen Camilla Mordhorst kalder dem, havde på Worms tid primært et naturvidenskabeligt sigte, men igen er det nødvendigt at understrege, at kunst/kultur og natur ikke var så markant delt op, som det er det i dag. Derfor bestod Worms samling således både af det vi i dag ville kalde kulturhistoriske, arkæologiske og etnografiske genstande, såvel som naturligt forekommende og af naturen skabte ting.

Overordnet bestod udstillingen primært af det sjældne og usædvanlige og derved, for Ole Worm, interessante. Det, som man allerede var bekendt med, fandt derfor ingen prominent plads blandt de udstillede genstande.

Dette sjældenheds og kuriositets aspekt er også af betydning i det Kongelige Danske Kunstkammer, der blev anlagt af Kong Frederik III omkring Ole Worms død og som indlemmede mange af Worms genstande. – Overordnet var der i Kunstkammeret dog udtryk for et markant anderledes sigte med samlingen end Worms granskende og vidensbegærlige tilgang.

Du kan læse om det Kongelige Danske Kunstkammer her

 

Litteratur:

Mordhorst, Camilla, Genstandsfortællinger, Roskilde Universitetscenter/Nationalmuseet, dec. 2003

Rønsholdt, Troels, ”Ole Worm – Familie, baggrund og opvækst.” i Teglhus, Hanne og Morten A.
Skydsgaard (red.), Ole Worm – Liv og videnskab, Steno Museet 2006, s.7-12

Teglhus, Hanne og Morten A. Skydsgaard (red.), Ole Worm – Liv og videnskab, Steno Museet 2006

Schepelern, H. D., Museum Wormianum, Wormianum, Odense 1971